• Webmagasin om vejen fra buzzword til konkret e-læring

    22-08-2010

    E-læring er blevet et buzzword på de danske universiteter, men det er stadig de færreste undervisere, der har gjort sig deres egne erfaringer med det. Så er det rart at kunne trække på andres erfaringer, og dem er der mange af i et nyt webmagasin, som jeg har skrevet teksterne tll.

    Webmagasinet findes på adressen www.g8nline.dk, og det rummer interviews med syv undervisere om deres pædagogigske overvejelser og konkrete erfaringer med e-læring. I magasinet er der også flere videoer, hvor nogle af underviserne viser, hvordan de helt konkret har brugt redskaber som læringsstier, wikier, audioslides og etiviteter.

    Se og læs om erfaringerne med at

    - inddrage studerendes konkrete eksempler i en kommende forelæsning ved hjælp af wikier
    - gennemgå nyt stof mellem undervisningsgangene ved hjælp af audioslides
     
    - bruge diskussionfora til at svare på studerendes spørgsmål mellem forelæsninger på store hold

    - bruge wikier og læringsstier til at skabe struktur og overblik for studerende, der er i gang med en kompliceret og personlig udviklingsproces

    - akitvere de studerende ved hjælp af konkrete opgaver og aktiviteter - blandt andet ved at inddrage case-materiale fra internettet

    De syv undervisere i så vidt forskellige fag som entrepreneurship, sygepleje, biokemi, innovation, historie, management og journalistik deltog

    ..
  • Nomineret til pris som årets E-underviser

    11-03-2010
    Jeg er sammen med to andre blevet nomineret til prisen som årets E-underviser.

    Prisen uddeles af E-læringsenheden ved Aarhus Universitet i forbindelse med pilot-projektet "Goonline", hvor en række undervisere på universitetet har fået hjælp og pædogigsk sparring til at omlægge undervisningsforløb så de rummer flere digitale elementer.

    Jeg har deltaget med forløbet "Journalistisk tekstproduktion", som er et fag for BA-studerende i sprog og kommunikation på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet. Her har jeg brugt e-læringselementer til at vende undervisningen om, så det faglige stof gennemgås på nettet før timerne, som til gengæld bliver brugt til workshops, hvor de studerende skriver artikler og får feedback.

    Jeg og de andre er blevet nomineret for, at vi i vores respektive undervisningsforløb har vist

    "innovativ anvendelse af teknologier i godt og gennemtænkt samspil med fagets metoder/indhold. Herudover har underviserne skabt rammerne for en øget interaktion mellem de studerende og/eller de studerende og underviseren, og der er tegn på forøget læringseffekt og høj grad af studentertilfredshed i forløbene. Endelig har de tre nominerede vist stort engagement og it-pædagogisk udvikling under G8nline."

    Prisen bliver delt ud ved en e-læringskonference på Aarhus Universitet torsdag 25. mar
    ..
  • Journalistik om kendte og kongelige på Folkeuniversitetet

    14-02-2010

    Tirsdag 9. marts 2010 har Folkeuniversitetet i Århus indbudt mig til at fortælle om journalistik om de kendte og de kongelige.

    Det sker som led i en foredragsrække om nyheder: Hvor kommer nyhederne fra i 2010, hvad handler de om, og hvordan vælger journalister nyheder i vrimlen af de mange begivenheder, der kunne blive til nyheder hver dag?

    Jeg vil fortælle om min forskning i, hvor meget nyheder om de kendte og de kongelige fylder i mediebilledet, hvad de egentlig handler om, og hvordan journalisterne arbejder med stoffet.

    Læs mere om foredragsrækken om nyheder hos Folkeuniversitetet i Århus


  • Bidrag om fredsjournalistik til leksikon om fredsstudier

    14-02-2010

    Studiet af fred er noget, der kan skrives tykke bøger om. For eksempel et leksikon.

    I marts 2010 udkommer The Oxford International Encyclopedia of Peace, som rummer hele 850 opslag om historiske, politiske, teoretiske og filosofiske emner med relation til fred og konflikt. Alle vigtige personer, begivenheder og organisationer med tilknytning til fred er også beskrevet i leksikonet.

    Jeg er forfatter til et opslag om fredsjournalistik - peace journalism. Opslaget beskriver, hvad fredsjournalistik er, hvad det er inspireret af, og hvordan journalister kan bidrage positivt til at løse konflikter i samfundet uden at komme i konflikt med deres faglige normer om at være upolitiske og upartiske i konfliktsituationer.

    Opslaget er naturligvis baseret på min phd-afhandling om mulige fredsskabende roller for journalister.

    Læs mere om min phd-afhandling

    Læs mere om The Oxford International Encyclopedia of Peace


  • Nu også journalistik-undervisning på engelsk

    14-02-2010

    Efter i mange år at have undervist studerende på Handelshøjskolen i Århus i at skrive journalistiske tekster på dansk, er jeg nu begyndt at undervise i at skrive journalistiske tekster på engelsk også.

    9. februar 2010 gik jeg i gang med et undervisningsforløb i Corporate journalism for 80 studerende på den engelsksprogede BA uddannelse i Marketing and Management Communication.

    De studerende skal lære at redigere tekster til tryk og web, skrive en nyhed, en pressemeddelelse, et interview og en reportage samt have indblik i relevante teorier.

    Læs mere om BA i Marketing and Management Communication


  • 15 nye kolleger på en gang

    14-02-2010

    Mandag 4. januar 2010 tog mit arbejdsliv en helt ny drejning. Den dag flyttede jeg ind hos Mediegruppen Horisont i Århus og har nu min daglige arbejdsplads i et hus med 15 kolleger, der dækker hele paletten fra journalistik over grafik til fotografi.

    Det er en stor, men glædelig omvæltning fra mit lille hjemmekontor i Hadsten, hvor jeg har holdt til, siden jeg genoptog karrieren som freelancer i februar 2007.

    Besøg Mediegruppen Horisont


  • Medier i familie med prinsessen

    14-02-2010

    Hvor kommer nyhederne fra? Det har jeg - og en række andre danske medie- og journalistikforskere - undersøgt og beskrevet i bogen "Hvor kommer nyhederne fra? Den journalistiske fødekæde i Danmark før og nu."

    Bogen rummer en række case-studier af nyhedsdækningen i uge 46, 2008. Jeg selv havde fornøjelsen af at analysere, hvordan medierne tacklede den noget uventede nyhed om, at prinsesse Marie var gravid og skulle føde i maj 2009.

    Det blev til kapitlet "Ugens glade nyhed: En royal baby" som fortæller, at dækningen relativt moderat, men samtidig gjorde meget ud af at give en fornemmelse af, at når det gælder babyer, er vi alle i familie med prinsessen.

    Du kan læse en kort udgave af artiklen om prinsesse Marie og medierne i UPDATE's Vidensbase om journalistik.

AKTUELT

Journalist (DJ), MA, Ph.D Kirsten Sparre | Mediegruppen Horisont, DK-8270 Højbjerg  | Tlf.: +4520940349